DK

Stats- og realkreditobligationer

Med Eriks store erfaring og netværk, primært i forhold til de mindre likvide danske realkreditobligationer, har vi en unik adgang til papirer med en lille overrente i forhold til de toneangivende likvide realer.

Erik fortæller:

“Jeg blev ansat i LCFM 1. oktober 2016 og har fra starten følt mig som en del af et godt brand, hvorom der hersker stor respekt fra alle sider. Det første der slog mig, i forbindelse med min ansættelse i LCFM, var den unge, dygtige, dynamiske og imødekommende kultur, som præger kontoret i Aarhus. Med oprettelse af satellit-kontoret i Hellerup, har vi haft stor glæde af den kultur, når der skulle løses problemstillinger angående regnskab, back office, IT mm.

De institutionelle kunder, som jeg gennem en lang årrække har samarbejdet med, har været meget positive over for LCFM. De ser os som det uafhængige obligationsmæglerselskab, der primært agerer i de mindre likvide obligationsserier. Et fondsmæglerselskab som ikke har egne positioner og derfor kan agere alene ud fra kundens interesse.

Jeg oplever at være blevet mødt med stor åbenhed og tillid fra kundernes side, hvilket har resulteret i, at vi har kunnet gennemføre mange transaktioner i det forløbne år. Handler hvor vi, med udgangspunkt i den enkelte kundes interesse, har kunne matche denne med en modsatrettet kundeinteresse, og således helt uden likviditetsstillelse.

LCFM er selskabet med fokus på de ‘mange bække små’ såvel i forhold til handelsstørrelse, hvor vi med glæde handler såvel stort som småt, som i relation til de marginaler, der følger med den enkelte handel.  Når man kommer fra store obligationshuse som Carnegie og Nykredit, er det i højere grad fedt at kunne glæde sig over de daglige små succeser. Jeg ser frem til at konsolidere og udvide dette samarbejde med de danske institutionelle huse”.

Nyheder

Læs de seneste nyheder fra LCFM:

Læs mere

Copyright © Lind Capital Fondsmæglerselskab A/S 2017